2. Helene Juul Designs

Helene Juul Designs program for Quiltrally Midt-Nord 2018
Lørdag 6/10 & søndag 7/10

Så er det snart tid til Quiltrally igen og vi glæder os til at se jer den weekend, hvor vi som de andre deltagende butikker har åbent både lørdag og søndag fra kl. 9-17 (bemærk: fredag 5/10 LUKKET).

Vi har igen i år mange gode tilbud, som gælder hele weekenden:

  • Udsalgsreolen BUGNER af tilbudsstoffer til bare Dkk 50,- pr m (mindstesalg 1 m)
  • Køb 10 fqs (bland selv fra kurvene uanset pris) for Dkk 325,- (normalprisen på fqs ligger pr. stk fra Dkk 36,- til Dkk 48,- pr stk!) BEMÆRK DOG AT VI IKKE SKÆRER FQS. TILBUDDET GÆLDER DET SOM ER SKÅRET!
  • MANGE mønstre nedsat til halv pris!
  • Desuden et gratis mønster.

Aktiviteter – lørdag:

  • ca. 10-12 Vil Maria Harrits vise nogle af de flotte Brimfield modeller vi har i butikken samt demonstrere teknikken bag ”fuzzy-cutting” og hvordan du kan lave dine egne skabeloner.
  • ca. 13-15 vil Berit Elmkvist Kristiansen sidde i butikken og vise jer, hvordan hun tackler et stort applikations projekt som fx mønstrene fra Kim McLean.

Aktiviteter – søndag:

  • søndag kl. ca. 11-13 har vi besøg af engelske longarm quilter Brenda Sanders, der driver sin quiltevirksomhed DAISYQUILTSFORYOU https://daisyquiltsforyou.wordpress.com/ fra sit hjem på Djursland. Brenda har i anledning af Quilt Rally ”vouchers” /gavekort med på longarmquiltning til 50% af normalprisen på den type quiltning, der hedder ”Pantograph”. Så har du en top liggende, som mangler quiltning, så tag den med, så du selv kan aftale quiltning med Brenda. Helene Juul Design er ”pick up”/”drop off” sted Brenda, så du kan altid aflevere eller hente hos mig fremfor at køre til Djursland.
  • Denne dag vil Brenda desuden vise, hvordan man syr Single Girl Classic mønstret af Denyse Schmidt, så de af jer, der havde meldt jer til den workshop, som vi desværre måtte aflyse har nu mulighed for alligevel at blive sat godt i gang af Brenda.
  • Søndag kl. ca. 13-15 kan du møde Susanne (Sanne) Paysen som vil vise jer, hvordan man kan lave nemme og perfekte applikationer vha. det såkaldte applikationspapir.
  • Husk at få et af vores klistermærker til dit Quiltrally Pas (pas kan også udleveres hos os), så du er med i lodtrækningen om et gavekort fra en af de deltagende butikker i Quiltrally Midt-Nord.

Vi har kaffe/the på kanden samt lidt sødt til ganen hele dagen …selvbetjening i vores lille køkken. Vi kan af pladshensyn desværre ikke tilbyde andet end vores gårdhave til at spise en evt. medbragt madpakke … hvis vejret tillader 😉

 

Vel mødt, vi glæder os til at se jer!

 

 

Reklamer